Minikonfirmander i Rye – Kirke Sonnerup

I efteråret inviterer vi elever i de kommende 3. og 4. klasser til at deltage i et minikonfirmandforløb.

Vi skal

  • gå på opdagelse i kirkerummet
  • lytte til verdens største instrument og synge af hjertens lyst
  • på tur i skoven og tale om at passe på naturen
  • tænde bål og forestille os Helligånden som flammer af ild
  • hører fortællinger om dåb, nadver og Fadervor

Til sidst skal minikonfirmanderne være med til at lave en gudstjeneste, hvor vi inviterer hele familien med.

Forløbet vil være tilrettelagt med vægt på oplevelse og leg.

Har du et barn, som går i 3. eller 4. klasse i skoleåret 24/25, og er du interesseret i, at han/hun deltager i minikonfirmandforløbet, er du velkommen til at kontakte Mette Marie Gräs – [email protected] eller tlf. 4047 2595 – og høre mere om forløbet.

Børnene bliver hentet ved Bramsnæsvigskolen i bus og fulgt til­bage igen.

DATO: 8 onsdage kl. 13.30-15.00 fra medio august til efterårsferien
STED: Rye Kirke