Podcastgudstjeneste 

Der skal være let adgang til en gudstjeneste

Det er tanken bag det private initiativ til at optage og lægge podcastgudstjenester frit tilgængeligt på nettet. 

Kunne du ikke komme til søndagens gudstjeneste, vil du hellere lytte til en gudstjeneste, mens du er på farten, en torsdag hjemme hos dig selv, eller er der hændt dig noget, så du ikke kan komme hen i kirken, så har du muligheden for at lytte til en podcastgudstjeneste. 

Bag initiativet står præst Lone Lundsgaard og podcastproducer Karina Jensen. Der bliver optaget en gudstjeneste til hver søndag og til alle helligdage i et kirkeår af præster fra 62 forskellige sogne i Danmark, fra danske kirker i udlandet, Sydslesvig og Færøerne.

Podcastgudstjeneste er en mulighed for at lytte til bønner, salmer, prædikener og refleksioner, når og hvor det passer dig bedst. 

Du finder gudstjenesterne på podcastgudstjeneste.dk – her kan du også tilmelde dig til at modtage gudstjenesterne på din mail. 

Det er helt gratis for dig.