”Påske på slottet” – En påskemusical på Trudsholm
”Påske på slottet” er en musikalsk gennemgang af påskens dramatiske begivenheder. Arrangementet gennemføres i et samarbejde mellem Kirke Saaby-Kisserup og Rye-Kirke Sonnerup pastorater og medfinansieres af Lejre provsti.
”Påske på slottet” består af fem forskellige stationer.
Første station er palmesøndag, som finder sted i haven foran slottet. Stationen markerer Jesu indtog i Jerusalem.
Anden station er skærtorsdag og markerer Jesu sidste måltid med sine disciple. Begivenheden finder sted på slottets overetage.
Tredje station er langfredag, hvor Jesus korsfæstes. Det er en mørk og sort dag og dagen udspiller sig musikalsk i slottets dagligstue.
Fjerde station er påskemorgen, hvor Jesus opstod fra de døde. Den store begivenhed foregår i slottets festsal
Femte station er laden, hvor nadveren fra skærtorsdag fortsætter med et fælles måltid, mens påsken repeteres på væggen med en lydløs fremvisning af filmen ”The passion of the Christ”.
Velkommen.
Poul J. Stender & Birgit Svendsen
DATO Fredag den 19. april kl. 12.00 – 14.00
STED Trudsholm Gods, Hvalsøvej 16 4060 Kirke Såby