Rye præstegård, Ejbyvej 14

20. maj 2021

kl. 18:30-21:00

Er din mor eller far ramt af demens? 

opstarten af Samtalegruppen for demens er udsat til torsdag d. 20. maj.

Lejre Provsti starter en samtalegruppe for voksne børn, der har demens tæt inde på livet.

Når demens flytter ind i familien, ændres relationerne mellem forælder og barn. 

Situationen er til tider sorgfuld, og dilemmaerne kan stå i kø. Derfor kan man have brug for nogen af tale med, for at finde håb i håbløsheden, større overskud og mindre ensomhed. 

I samtalegruppen gives der plads til at få luft for egne tanker eller bare lytte til andres oplevelser. 

Vi – demenspræst Mikela Risum og familieterapeut Lone Carmel – har begge selv erfaringer med en demensramt forælder. 

Gruppen er åben for alle uanset religiøst tilhørsforhold, og deltagelse er gratis. Efter start lukkes gruppen af hensyn til fortrolighed deltagerne imellem.

Nærmere info og tilmelding skal ske på mail: [email protected] eller tlf. 6073 2494.

Opstarten af samtalegruppen er blevet udskudt fra 22. april til 20. maj, og der er stadig mulighed for at tilmelde sig gruppen. Har man brug for en samtale inden da, så er man velkommen til at kontakte Demenspræst Mikela Risum på tlf. 6073 2494

DATO Torsdag den 20. maj og herefter ca. hver 3. uge kl. 18.30 til 21.00
STED Rye Præstegård, Ejbyvej 14