Rye kirke

Ejbyvej 12
Rye
4060 Kirke Såby
Se på kort

En kirke bygget af et af Hvideslægtens medlemmer

Rye kirke er opført omkring 1150, og igen har vi at gøre med Roskilde-egnens foretrukte byggemateriale, frådsten, eller kildekalk. For Rye kirkes vedkommende kan vi med så stor sikkerhed, som det er muligt, fastslå, at kirken er bygget af et af Hvideslægtens medlemmer, formentlig Skjalm Hvides sønnesøn, Sune Ebbesen.

Der er flere ting, der underbygger vores sikkerhed: Ejendomsforholdene omkring Rye er pænt velbelyste i hvert fald i 1300-tallet, den store apsidedekoration er uden al tvivl skabt af Jørlundeværkstedet, som var Hvidernes foretrukne kalkmaleriværksted, omkring 1150, og endelig gravede Roskilde museum resterne af en stormandsgård ud lige vest for kirken for ca. 10 år siden.

Kunsthistorisk set gør man det, at man giver kalkmaleriværkstederne navn efter den første kirke, hvor man erkender et værksteds særpræg, og derefter har det været sammenligninger mellem malemetoder, analyser af malepudset, ansigternes karakter o.lg. der har afgjort, om man har tilskrevet et bestemt værksted nyopdukkede udsmykninger.

Apsis, kor og skib står fra den oprindelige bygning, men den store nord-tilbygning og tårnet kom til i 1600-tallet. Den himmeltronende Herre, Majestas Domini, i apsiden er det altoverskyggende kunstværk i Rye kirke. Vorherre troner i en flerfarvet mandorla, og han er omgivet af de fire evangelistsymboler. Der er også flere menneske-figurer udenom mandorla’en, og det er formentlig Maria og nogle af apostlene.

Nationalmuseets kalkmaleriekspert i 1800-tallet, Jakob Kornerup, fandt og beskrev værket allerede i 1868, men da blev det atter hvidtet over, og det skal vi nok være glade for. Da billedet igen blev fremdraget og restaureret 100 år senere, vidste man meget mere om restaurerinsteknikker, og maleriet er ligesom fastfrosset i den afblegede tilstand, man fandt det i. Men hvis man har fantasi til at udstyre Majestas med en knaldblå baggrund, rød kjortel og knaldgul glorie, så er man nok ikke så langt fra Jørlundeværkstedets oprindelige udsmykning.

Rye kirkes ejendomsforhold efter reformationen var ret rodede, men da Caspar Lubbekes Roskilde-værksted i 1661 leverede prædikestolen til kirken, var der ingen tvivl om, at ejeren var Niels Trolle til Ryegård. Våbnet i det her viste felt tilhørte hans anden kone, Helle Rosenkrantz.
Det er ikke altid, at man sidder sådan i kirken, at man kan se op under lydhimlen, men Caspar Lubbekes Helligåndsdue er ellers et kig værd. Den svæver i et sandt orgie af slyngeværk og rosetter i et fordybet midterfelt i den sekssidede himmel.

På Rye kirkegård nordvest for kirken står noget, vi kunne kalde et mindesmærke over en forbrydelse. Ejby-mordene, som var rovmord begået af nogle af de berygtede Venslev-karle, skrev sig ind i kriminalhistorien, fordi den assessor, Peter Munthe Brun, der blev udnævnt til undersøgelsesdommer, senere offentliggjorde sine forhør i sagen som en vejledning for unge jurister.

Litt.: Danmarks Kirker III, Københavns Amt 2, 1946. S. 881-90
Danske Kalkmalerier Bd. 1. 1986. S. 178-79
Andersen, Michael: Stormandsgårde ved kirkerne i Rye og Kirke Hyllinge på Sjælland. En foreløbig rappport. Medeltida husbyggande. Lund 1989.