I klart vejr kan man se Roskilde domkirke fra østsiden af Lyndby kirke
Ganske vist har den ikke domkirkestørrelse, men den er en bemærkelsesværdig stor kirke til et forholdsvis lille sogn. For få år siden fandt arkæologerne fra Roskilde Museum rester af en markedsplads fra vikingetid og tidlig middelalder på engen østfor kirken, og lokaliteten må også have været en gunstig ladeplads. Det er nok her, vi skal søge forklaringen på kirkens størrelse.
Det er formentlig den yngste af Bramsnæskirkerne, men vi taler stadig om et romansk bygningsværk fra før år 1200, som vi kan se af de nu tilmurede rundbuede vinduer og portaler i kor og skib. Den er opført i frådsten, altså kildekalk, som de andre kirker, og frådstenskvadrene er omhyggeligt tilhuggede. Som så mange andre kirker fik Lyndby slået hvælv i 1300- og 1400-tallet, mens tårnet først blev bygget i 1830erne.
I det tilmurede østvindue i koret og i et af skibets sydvinduer findes stadig en del af de oprindelige egerammer, og det kunne være uhyre interessant at få dem dendrokronologisk bestemt for at få fastslået kirkens virkelige alder. Dendrokronologien er den naturvidenskab, hvor man med stor sikkerhed kan bestemme træs fældningstidspunkt ved hjælp af årringe. Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont, altertavlen er moderat barok, men sen, fra omkring år 1700, midterfeltet forestiller den sidste nadver og er en formindsket kopi af alterbilledet i Ringsteds Sct. Bents kirke. Stolestaderne er fra Caspar Lubbekes værksted i Roskilde fra omkring 1650. Lubbeke har leveret stolestader til rigtig mange kirker i Roskildes opland.
Noget af det mest interessante inventar i Lyndby kirke er antemensalet, altså alterbordsforsiden. Det er sengotisk, ca. 1510, og forsiden, som står fremme det meste af kirkeåret, forestiller kongernes tilbedelse. Rammen er dekoreret med tekstilmotiver. Vi har flere eksempler på den forside her i området formentlig skabt af samme værksted, bl.a. i Hvalsø kirke og Hagested. Hagesteds antemensale er på Nationalmuseet. Men Lyndbys sidder stadig, hvor det har siddet i ca. 600 år.
I Fasten og indtil Påskedag kan menigheden se antemensalets bagside, og det er højst usædvanligt, at den er bevaret. Den forestiller den opstandne Kristus, der viser sig for kvinderne ved graven. Der er nu kun én kvinde, og hendes hoved er forsvundet, men hun bærer en rød kjole, og vi tør måske gætte på, at det er Maria Magdalene.
Prædikestolen er fra Oluf Krigs Frederiksborg-værksted og er fra 1597. De fire evangelist-fremstillinger er ikke det mest elegante, der er set, men Johannes-symbolet, ørnen, der her ligner en noget kluntet gås, er i hvert fald underholdende.
Lyndby kirkes korbuekrucifiks er fra samme periode som antemensalet, altså begyndelsen af 1500-tallet. Korstræet er nyt, og selve figuren er egetræsådret engang i 1800-tallet, da man ødelagde mangt og meget af vort kirkeinventar i det, man troede, var den gode smags tjeneste. Malingen ligger udenpå en ældre bemaling på kridtgrund, og vi skal nok tænke os den lidt kedsommelige figur udmalet i strålende, formentlig ret skræmmende farver.
Litt.: Danmarks Kirker III, Københavns Amt 1946, S. 921-32 Jens Ulriksen?
Til toppen af siden