Foto: Lisa Risager

19. november 2015

kl. 16:30

Vesper-aftensang

Nu er det igen tid til Aftensang i Kirke Sonnerup. Holder du af sang, både at lytte men også være med selv? Så er Aftensang helt sikkert noget for dig.

Ved Aftensang i Kirke Sonnerup synger Motetkoret for, men gentager de enkle korvers mange gange, så alle let kan synge med i flerstemmig sats. Stilen er smuk, enkel sang og lovprisning, med inspiration fra traditionel vesper, Taizé og gospel.

Aftensang er for alle, der egentlig gerne ville komme til en gudstjeneste en gang imellem, men hvor søndag morgen eller formiddag måske ikke passer én så godt. Aftensang er for alle, der ønsker større forståelse mellem verdens forskellige folk og religioner. Aftensang er for alle.