Sommergudstjeneste og jordbærkager
Er der noget mere lyst og livsbekræftende end skærsommers salmer og sange? Er der noget mere tillokkende og velsmagende end sommerens røde, søde bær – jordbærret?
Begge dele kan nydes til den fælles gudstjeneste for kirkerne i Sæby-Gershøj og Herslev-Gevninge-Kornerup på årets længste dag. Vi mødes til gudstjeneste i kirken og samles efterfølgende til fællessang, kaffe og jordbærkage.
Vil du være med i lejlighedskoret, som synger til gudstjenesten, så mød op i Gevninge sognehus ved kirken. Torsdag den 2., 9. og 16. juni kl. 19.00-21.00. Koret ledes af Tine Lorentzen.
DATO Tirsdag den 21. juni kl. 19.00
STED Herslev Kirke