Kirke Hyllinge Kirke

8. oktober 2023

kl. 10:00

Musikgudstjeneste til høst

Traditionen tro vil Frede Ewert spille på sin harmonika, og Dan Hemmer spiller på flyglet og/eller sit hammondorgel.

Eva Skipper spiller på sin kontrabas, og Helene Dahl bærer os igennem salmerne med sin smukke, klare stemme.

Jeppe Gram sidder bag trommesættet. Ved Danish Music Awards 2022 løb han iøvrigt med prisen for Årets Jazz­udgivelse 2022, for albummet The Doldrums. Året før modtog han prisen som Årets Musiker 2021 sammen med Jazzlegatet, som er stiftet af Jazzdanmark i samarbejde med William Demant fonden.

En musikgudstjeneste betyder, at vi udvider musikdelen med deltagelse af et rytmisk orkester. Det er således erfarne og dygtige musikere fra det danske musikliv, der kommer på besøg. Der vil bla. blive sunget og spillet nye rytmiske salmer (fra Kirkesangbogen og/eller 100 salmer) og de smukke gamle klassiske salmer vil blive fremført i nye arrangementer.

Tid Søndag den 8. oktober kl. 10.00
Sted Kirke Hyllinge Kirke