Kirke Hyllinge Kirke

14. januar 2024

kl. 10:00

Musikgudstjeneste

En musikgudstjeneste indebærer, at vi udvider musikdelen med deltagelse af et rytmisk ensemble. 

Denne søndag får vi atter en gang besøg af komponist og salmedigter Janne Mark og to af hendes egne musikere. 

Janne Mark har etableret sig som en af de mest overbevisende salmedigtere og komponister i sin generation i Danmark og i udlandet med den internationale udgivelse ’Pilgrim’ på det tyske jazz-label ACT og senest udgivelsen ‘Kontinent’ (2020). Musikalsk befinder hun sig på et spor imellem sangskrivning, salmer, jazz og nordisk folketone. En baggrund i det danske sanger-sangskrivermiljø sideløbende med arbejdet som sanger og musikudvikler i Brorsons Kirke på Nørrebro i København har gjort hende i stand til at skabe en ny meditativ salmestil med en karakterfuld enkelhed, hvor omdrejningspunktet er det melodisk fællessangbare. 

Janne Mark har et mangeårigt samarbejde med pianisten Henrik Gunde, DR Bigband, og er modtager af Ben Webster prisen. 

Janne Mark – vokal
Esben Eyermann – bas
Henrik Gunde – piano

DATO Søndag den 14. januar kl. 10.00
STED Kirke Hyllinge Kirke