Lyserød Lørdag i Lejre SYNG MED – og støt brysterne!
Kom og vær med til en stemningsfuld sangaften, hvor Trollekoret vil synge for os og sammen med os. Vi vil synge sange om tro, håb og kærlighed for at vise vores opbakning til kvinder med brystkræft.
Sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 4. oktober kl. 19 – ca. 20.30.
Sangaftenen er et af flere arrangementer, som Lejre Lokalforening arrangerer i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses landsdækkende kampagne ”Lyserød Lørdag – Støt brysterne”. Kampagnen sætter fokus på brystkræft, som er den hyppigste kræftform hos kvinder. Fra starten af september kan du læse mere om Lyserød Lørdag-arrangementerne i lokalavisen og på Facebook. Overskuddet fra arrangementerne går til Kræftens Bekæmpelses forskning i brystkræft.
Tid Tirsdag d. 4. oktober kl. 19.00
Sted Sæby Kirke