Kirke Sonnerup kirke

27. januar 2021

kl. 19:00

Hverdagsgudstjeneste – Aflyst

Livet og døden – få kærlighed til hverdagen i en sårbar verden

Musikforedraget den 27.1 i Rye kirke må udskydes til bedre tider, hvor vi igen kan samles og afholde arrangementer.

Der vil dog fortsat være en kortere hverdagsgudstjeneste kl. 19.00 ved Kærne Urne Foersom, som vil blive afholdt under de gældende retningslinjer for afholdelse af søndagens gudstjenester. Samtidig er den p.gr.a. orgelbyggeri i Rye kirke flyttet til Kirke Sonnerup kirke.

Efterhånden som mennesker svækkes, uanset om det skyldes sygdom eller alderdom, så kræver opretholdelsen af et værdigt liv ofte, at vi begrænser lægevidenskabens ellers ufravigelige principper om at fikse, ordne og kontrollere (sagt af erfaren læge). Der ligger ofte en indre vækst gemt i det at turde give slip på sikkerheden og tage imod det, der kommer udefra. Det mest værdifulde i menneskelivet ligger under alle omstændigheder uden for det område, vi selv kan kontrollere. Et andet menneskes kærlighed eksempelvis. 

Dette musikalske foredrag ønsker at rette opmærksomheden på livets forgængelighed, for at livet kan få en rigere fylde, mens det er der. Vi vil med musik og sang og livsnære eksempler fra den sjælesørgeriske hverdag konkretisere emner forbundet med det, at vi som mennesker ikke lever evigt: sorg, smerte, kærlighed, taknemmelighed for livet, fred og opstandelseshåb. Emnet til trods, så er det netop et livsbekræftende foredrag, som henvender sig til voksne i alle aldre og i alle samfundslag.

Lidt om foredragsholderne
Merete Laursen og Thomas Gudbergsen har arbejdet sammen nogle år på forskellige projekter, og som henholdsvis operasanger og sygehuspræst tror de begge to på ordenes og musikkens samklangsskabende kraft. Det er med det afsæt, at de ønsker at lede tilhørerne igennem de forskellige temaer.

Thomas Gudbergsen: Sygehuspræst på Holbæk Sygehus og sognepræst ved Tveje Merløse Kirke. Præst på Psykiatrisygehuset i Slagelse. Tidl. sognepræst i Brøndbyøster og fængselspræst i Vestre Fængsel. Har en mastergrad i sjælesorg og en forskningsmaster i bibelstudier fra England.

Merete Laursen: Uddannet i klassisk sang fra Musikkonservatoriet i Århus.  Synger i DR-koncertkoret, Den Jyske Operas Kor, Det Kongelige Operakor og på Det Ny Teater i København. Freelance sanger, pianist og uddannet organist

 

DATO Onsdag den 27. januar kl. 19.00
STED Rye kirke – flyttet til Kirke Sonnerup kirke