
Koncertgudstjeneste med Slangerupkoret
Vi skal lytte til sange fra Middelalderen og op til i dag, fra Peru til baskerlandet og opleve forskelligartede musikalske udtryk, når vi får besøg af Slangerupkoret.
Slangerupkoret har de seneste år været ledet af komponist Edgard Moya Godoy fra Argentina. Edgard har mange års erfaring med korledelse fra sit hjemland, og han skriver selv kormusik med religiøse tekster på spansk og engelsk. En af korets sange, vi skal høre, er skrevet af Edgard.
Slangerupkoret er fra 1936, hvor det blev oprettet i forbindelse med en festgudstjeneste i anledning af 400-året for Reformationen. Det er første gang koret har en leder med ikke-dansk baggrund. Med Edgard som korleder bliver de klassiske korværker tilsat argentinsk rytmesans. Det er en udfordrende og berigende fornyelse for korets medlemmer.
Vi synger også sammen til musikgudstjenesten, og der vil være ord til eftertanke. Glæd dig til en god søndag i kirken.
DATO Søndag den 23. marts kl. 10.30
STED Sæby kirke