Koncert med BARBARA MOLEKO trio
Med to succesfulde albums i ryggen, deltagelse i ’Toppen Af Poppen’ og adskillige store koncerter på CV’et er Barbara Moleko blevet dansk folkeeje.
Barbara bor i dag på Nørrebro, men med en opvækst i Mozambique, Sydafrika og Vanløse har Barbara Molekos liv været et sansebombardement af billeder – fra sydens støv til nordens stenbro, fra afrikansk jazz og amerikansk soul til danske viser – hvilket alt sammen kommer til udtryk i hendes lydunivers. Af inspirationskilder kan der blandt andre nævnes Nina Simone, Erykah Badu og Ella Fitzgerald.
Hendes sange bærer præg af personlige erfaringer og let relaterbare tematikker, som de fleste kan nikke genkendende til. Hun formår at skrive sange med en let tilgængelighed og en umiddelbar simpelhed, som dog alligevel rammer noget dybere. Hun besidder en kæmpe force med sin smukke og genkendelige stemme, som kan vælte de fleste bagover.
Barbara Moleko skulle have været med på kirkefestivalen, men den kunne vi ikke afholde i år – vi får så muligheden for at høre hende i kirken i stedet for.
Billetter til koncerten købes for 150 kr. på Billetto.dk fra den 1. oktober.
Dato Fredag den 20. november kl. 19.00
Sted Kirke Hyllinge kirke