Rye Kirke

18. august 2026

kl. 19:00

Klassiske sommerkoncerter i Rye og Kirke Sonnerup – I

Simone Rønn & Galya Kolarova

Velkommen til en aften med skønne lieder og soloklaver. 

Sangerinden er den danske alt Simone Rønn. Hun er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun vandt Edith Guillaumes klassiske pris for unge sangere, og har efterfølgende haft en alsidig sangerkarriere med partier på en række operascener samt som solist ved opførelser af blandt andet Händels Messias, Bachs passioner mv. Sideløbende har hun dyrket lied genren, sådan som vi skal opleve det til denne koncert. 

Ved flyglet sidder bulgarskfødte Galya Kolarova. Hun er en fremragende pianist med en omfattende international karriere, og har spillet koncerter både som solist og kammermusiker i mange af de største koncertsale i Europa, Asien og Mellemøsten. Hun er nu bosiddende i Danmark, og har arbejdet med store dirigenter som Dmitri Kitajenko, Andras Schiff, Barbara Hannigan og Fabio Luisi. Hun har desuden været pianist/akkompagnatør ved en række internationale musikkonkurrencer, blandt Carl Nielsen Violin Competition.

De har valgt at kalde aftenens program for ”Portræt af en kvinde”, og der er tale om en musikalsk rejse gennem nogle af liedkunstens stærke, rørende og mystiske kvindeskæbner med musik af blandt andre Clara og Robert Schumann, Claude Debussy og danske Lange-Müller.

DATO Tirsdag den 18. august kl. 19.00
STED Rye kirke