Filmklubben Bergman byder på en sund latter
Vi tror, I kender det: Når vi griner, letter det hele lidt. Og undersøgelser viser da også, at folk med humor generelt undgår en masse sygdomme; de har et bedre immunforsvar, de har mindre stress og alt i alt lever de længere.
Derfor har vi denne gang valgt en film, hvor vi med garanti vil komme til at grine!
Det drejer sig om den amerikanske film ”Spy”, som blev vist i biograferne tidligere i år. Den er instrueret af Paul Feig med Melissa McCarthy i den bærende hovedrolle.
Få erhverv har gennem tiden været så udpræget et mandeanliggende som komikerfaget.
Listen over kvinder, der har skabt en karriere ved at være sjove, er forbavsende kort. Whoopi Goldberg, Madeline Kahn og Goldie Hawn i amerikanske film og Paprika Steen og Sidse Babett Knudsen kender vi fra vores danske filmunivers, men ellers er sjove kvinder meget sjældne.
Men i filmen ’Spy’ er Melissa McCarthy for alvor sjov. Her spiller hun top CIA-analytikeren Susan Cooper, der er en stille kontormus med et lavt selvværd takket være en mor, 2016der bl.a. gemte noter i hendes madpakke med beskeder som: ”Lad være med at drømme”. Men hun er dygtig, hurtigt-tænkende og loyal over for sit idol superagenten Bradley Fine (Jude Law), som hun hjælper med alt lige fra at være hans øjne via satellit til at hente hans rensetøj.
Da han bliver slået ihjel af Reyna (Rose Byrne), som kender alle CIA’s undercover agenter, er der brug for en, der kan være usynlig.
Derfor er det nu op til Susan at gå undercover og observere på afstand, men hun ender selvfølgelig med at blive personligt involveret med Reyna. Og udover at skulle opretholde sit cover, så skal Susan også tage sig af den selvglade agent Ford (Jason Statham), der bestemt ikke mener, at hun passer til missionen, og som derfor kører sit helt eget macho-løb.
DATO: Den 2. februar kl. 19.00
STED: Kirke Sonnerup kirke