Kirke Hyllinge kirke

27. september 2019

kl. 16:00-18:00

Drop-in vielse

”Drop-in vielsen var så meget mere, end vi havde forventet”.

Sådan skrev et af de syv par, der blev viet en festlig eftermiddag i juni.

Nu tilbyder kirken igen, at man kan blive viet – eller få sin borgerlige vielse velsignet – fredag den 27. september i tidsrummet mellem kl. 16 og kl. 18.

Mange tror, at man ikke kan holde kirkebryllup uden det store, dyre udtræk. Det vil kirken gerne modbevise ved at give mulighed for en enkel vielse under uformelle – men alligevel festlige – former. Kom som I er, eller i festtøj – alene eller med familien. I vælger selv. I behøver ikke at tilmelde jer, I kommer bare, og I behøver ikke at bo i Kirke Hyllinge sogn for, at I kan blive viet.

Der er dog nogle forudsætninger:

• Mindst en af jer skal være medlem af folkekirken

I skal medbringe:

• Billedlegitimation

• Prøvelsesattest fra kommunen. Se hvordan I får den på borger.dk

• Hvis I allerede er blevet gift på rådhuset, skal I medbringe jeres vielsesattest

Det anbefales at være i god tid med at indhente prøvelsesattesten, som godt kan være nogle uger undervejs.

Yderligere oplysninger kan fås hos sognepræst Lars Munch på 28 96 41 34 eller [email protected]  og sognepræst Mette Griffenfeldt Merrald på 46 40 41 34 eller [email protected]

DATO Fredag den 27. september kl. 16.00 – 18.00
STED  Kirke Hyllinge kirke