Sæby Kirke og præstegård, vi mødes i kirken

27. januar 2022

kl. 17:00-19:00

Børnekirke – vågner af sin dvale

Som bjørnen og pindsvinet går i hi, har Børnekirke været i hi, mens vi ventede på at få lov at komme ud igen og udfolde os i livet sammen.

Børnekirke er fællesskab, hyggeligt samvær, fællesspisning og kreative aktiviteter for familier med børn i alderen 3 til ca. 10 år. Både yngre og ældre søskende er også altid velkomne.

Vi mødes i kirken til musik, sang og fortælling, og nogle gange undersøger vi kirken som bygning, kommer op i tårnet og ser kirkeklokkerne, ser kirkerummet fra prædikestolen eller går op ad den smalle, snoede trappe til orgelet og ser og hører, hvordan det store instrument spiller.

Alle er velkomne til Børnekirke, uanset hvor I bor. Af hensyn til bestilling af maden er tilmelding nødvendig til Helene på en mail til [email protected] eller sms til 2713 9893.

Maden koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn.

DATO Torsdag den 27. januar  og torsdag den 3. marts, hver gang kl. 17.00 – 19.00
STED Sæby Kirke og præstegård, vi mødes i kirken