Kirke Hyllinge Kirke

27. november 2022

kl. 16:00

1. søndag i advent med rytmiske julesalmer

Til denne gudstjeneste vil vi tage hul på julens repertoire og blandt andet synge og spille nye rytmiske julesalmer (fra kirkesangbogen og/eller 100 salmer). De smukke gamle klassiske julesalmer vil blive fremført i nye smagfulde arrangementer. En musikgudstjeneste betyder, at vi udvider musikdelen med deltagelse af et rytmisk orkester. 

Erfarne og dygtige musikere fra det danske musikliv kommer på besøg. Der vil blive spillet fra kirkens flygel samt fra Dan Hemmers eget hammondorgel med lesliehøjtaler, som nok skal give associationer til den amerikanske kirkemusiktradition. Denne søndag bliver det et velkendt hold musi­kere, som bærer os igennem gudstjenesten sammen med vores dygtige kirkesanger og organist. 

Helene Dahl – sang
Frede Ewert – flygel/accordion
Eva Skipper – bas
Jeppe Gram – trommer
Dan Hemmer – flygel/hammondorgel

Tid Søndag den 27. november kl. 16.00
Sted Kirke Hyllinge Kirke