Kirke Hyllinge Kirke, Kirke Sonnerup Kirke, Gershøj Kirke

28. november 2021

kl. 10:00-15:00

1. søndag i advent i kirkerne

 

Musikgudstjeneste i Kirke Hyllinge Kirke

En musikgudstjeneste betyder, at vi udvider musikdelen med deltagelse af et rytmisk orkester. Erfarne og dygtige musikere fra det danske musikliv kommer på besøg. Der vil bl.a. blive sunget og spillet nye rytmiske salmer (fra Kirkesangbogen og/eller 100 salmer) og de smukke gamle klassiske salmer vil blive fremført i nye smagfulde arrangementer. 

I samspil med vores organist og kirkesanger skal vi denne 1. søndag i advent være i musikalsk selskab med: 

Mads Mathias – vokal og saxofon
Eva Skipper – bas
Jeppe Gram – trommer 

Dato Søndag den 28. november kl. 10.00
Sted Kirke Hyllinge Kirke 

 

Familiegudstjeneste i Kirke Sonnerup Kirke

Traditionen tro holder vi den første søndag i advent familie­gudstjeneste, hvor vi tænder det første lys i den flotte adventskrans, og hvor Børne- og Ungdomskor medvirker.

Efter gudstjenesten går vi ned på plænen, og tænder byens store juletræ, mens menighedsrådet serverer varm kakao og lidt godt til ganen.

Dato Søndag den 28. november kl. 14.00
Sted Kirke Sonnerup Kirke

 

Sang, musik og gode ord i Gershøj Kirke

Decembermørket gør krav på dagens lys ved advent. Vi skaber lys i rummet, i sindet, når vi fejrer advent i kirken med sang, musik og gode ord til eftertanke. 

Dato Søndag den 28. november kl. 15.00
Sted Gershøj Kirke