Babysalmesang eller Sutter og salmer-arrangementerne
Fælles for dem er, at de er en ugentligt aktivitet, der er rettet mod babyer og deres forældre, bedsteforældre og dagplejere.
Flere undersøgelser har vist, at det styrker de kreative sider af det lille nye menneske at høre musik – og ikke mindst at høre mor og far synge for dem. Især salmer er meget velegnede på grund af den ro og skønhed, som såvel tekst som musik udtrykker. Der synges også remser og laves fagter, så man kan få gode idéer til musik, sang og bevægelse med hjem til brug i hverdagen.
Aktiviteten foregår i kirkerummet, da kirkens særlige rum og akustik er med til at skabe den harmoniske stund. Men rummet gør det ikke alene. Også rytme-instrumenter og andre sansevækkende virkemidler bliver taget i brug sammen med orgel, klaver, guitar eller lignende instrumenter.
Bagefter er det tid til en kop kaffe eller te, hvor de voksne kan få sig en hyggelig snak, inden barnevognene pakkes igen. For alle kirker gælder det, at deltagelse er gratis.
Har du også lyst til at styrke dit barns sanser på en nem og sjov måde, så se hvor og hvornår efterårssæsonen starter op her:
SUTTER OG SALMER i Kirke Hyllinge kirke – 2026
Vi holder Sutter og Salmer i Kirke Hyllinge Kirke for dagplejemødre og også for fædre, mødre og bedsteforældre.
I skal bare melde jer til hos Mette Griffenfeldt Merrald på [email protected] eller 2089 2503.
DATO: Onsdag den 12., 19. og 26. august, samt den 9. september kl. 10.00-11.00. Onsdag den 16. september kl. 15.30
STED: Kirke Hyllinge Kirke.
Sutter, salmer og havefest i Sæby Kirke – 2026
Hvad er skønnere end at opleve 2-årige synge med af hjertens lyst? Eller en 1-årig der gemmer sig under et farverigt chiffontørklæde for at trække det væk og råbe et lyksaligt Bøhhh? Sådan emmer det af glæde og lys, når vi har Sutter og salmer.
Man skal ikke kunne noget bestemt for at være med til Sutter og salmer. Enhver synger med sit næb, og vi lærer sangene undervejs. Det er tilrettelagt for de mindste. Dagplejerne kommer fast hver gang. Forældre, bedsteforældre eller andre med tilknytning til et lille barn er også velkomne. Der er ingen tilmelding, man dukker bare op.
DATO: Torsdage den 23. april, 30. april, 7. maj og 21. maj, hver gang kl. 9.15
STED: Sæby kirke.
Havefest
DATO Torsdag den 11. juni kl. 9.15
STED Præstegårdshaven ved Sæby præstegård
BABYSALMESANG i Rye kirke – 2026
Onsdag den 4. januar starter et nyt hold med babysalmesang i Rye kirke. Det er kirkens organist Morten Skjoldan Petersen, der står for holdet i samarbejde med Marianne Elisabeth Søeborg. Marianne Elisabeth har i kraft af sin skuespilleruddannelse en masse teateraktiviteter bag sig. Ud over dette har hun en solid erfaring med babysalmesang og børnesang/rytmik.
Tilmelding til holdet, der løber over 8 gange, sker hos Morten på mail: [email protected] eller mere info på tlf. 3027 1450
DATO: Første gang er onsdag den 4. februar kl. 10.00
STED: Rye Kirke.


Til toppen af siden