Rye kirke godt på vej

Lørdag før 1. søndag i advent 2014 mødte vores graver op til kirken, hvor det bogstaveligt talt regnede med olie. En olieledning op til fyret på loftet var sprunget læk, og orglet og gulvet var badet i olie.

Dette nødvendiggjorde akut lukning af kirken. Orglet måtte skilles ad, og det har siden stået i sikkerhed i adskilt og renset tilstand hos orgelbyggeren.

Ud over akutte tiltag startede en langvarig forsikringssag.

I forvejen var menighedsrådet i gang med at ansøge om og planlægge et projekt for renovering af kirken. Dels fordi vi havde et ønske om også at kunne bruge kirken til koncerter og andre arrangementer, da vi ikke har en sognegård, altså gøre kirkerummet mere fleksibelt. Dels fordi der var behov for et mere økonomisk varmeanlæg. Og dels også fordi diverse rådskader i bjælker skulle udbedres.

Dette projekt blev selvsagt overhalet indenom af oliesagen. Uheldigvis viste det sig tillige, at rådangrebene i de gamle bjælker var mere fremskredne, end man havde vidst.

Der var således 3 sager i gang, der var viklet ind i hinanden, også økonomisk. Og som jo alle skulle behandles og godkendes af de relevante myndigheder inden for folkekirkens organisation, og også i den rigtige rækkefølge. Og med en så gammel kirke som vores er også Nationalmuseet indover, både i forhold til arbejdsmetoder ved renovering, og hvordan det færdige resultat må blive.

Processen blev således omstændelig og langvarig, selv om vi har presset på i den udstrækning, det har været muligt.

Selve renoveringsprojektet har været påvirket af de øvrige sager, og først i 2018 har der kunnet være fuldt fokus på dette. Menighedsrådet havde haft et ønske om at tilbygge både en servicebygning og et mødelokale, men dette ønske har ikke kunnet imødekommes, dels af økonomiske grunde, dels på grund af bygningstekniske formalia ved tilbygninger til gamle kirker.

Det godkendte projekt indeholder således en nybygning med et lille køkken og et handikaptoilet, samt i det eksisterende kirkerum fjernelse af en del af de faste bænke, der erstattes af løse stole.

Udgravning til servicebygning blev påbegyndt i begyndelsen af 2019.

Efter udgravningens start opstod en ny forsinkelse. Selvfølgelig ærgerligt med en ny forsinkelse, men også spændende. Der blev nemlig gjort interessante historiske fund nord for kirkens tårn, og Nationalmuseet har ledet udgravning og undersøgelser.

Der er fundet mange skeletter i flere lag, nogle i stenkister af frådsten, som mange gamle kirker blev opført af. Der er tale om begravelser fra 1100-1200-tallet, og måden de er begravet på viser, at der har været tale om indflydelsesrige mennesker, idet ”almindelige mennesker” ikke blev begravet så tæt på kirken, og ikke i stenkister. Der er tillige fundet mange børneskeletter helt tæt på tårnet. Børn fra fine familier blev begravet tæt på kirken, gerne under tagdryppet, da vand fra taget var helligt, og kunne hjælpe børnene gennem Skærsilden (katolsk tid).

Det har også vist sig, at der har været et tidligere tårn, bygget af frådsten, inde under det nuværende tårn. Der har givetvis været en indgang til kirken herfra, og da Ryegård i gammel tid lå lige overfor kirken er denne indgang formentlig beregnet til herregårdens familie. Man formoder jo, at kirken er bygget af samme herremand, som opførte den første Ryegård.

Nationalmuseets udgravninger blev afsluttet medio juni, og arbejdet med tilbygningen genoptaget. De knogler, der er fundet, bliver undersøgt af Nationalmuseet og derefter genbegravet på kirkegården.

I selve kirken er jorden (efter opgravning af gulvet) soldet (= siet). Der er fundet knoglerester, en del nåle efter ligklæder og mønter, de ældste tilbage fra 1300-tallet.

På nuværende tidspunkt (slutningen af juni) er tidsplanen, at kirken forventes færdig til genindvielse i det tidlige forår 2020. Men også at arbejdet vil være så langt, at vi kan tage forskud på glæderne ved at holde en anderledes julegudstjeneste indenfor i Rye kirke julen 2019.

Vi glæder os!

Anne Rask, medlem af Rye-Kirke Sonnerup menighedsråd