Vi tilbyder igen i år julehjælp i alle vores sogne. Menighedsrådene samler ind i løbet af året, for at kunne uddele julekurve til dem, der ikke har så meget at gøre godt med og for hvem, julen kan være en hård tid økonomisk.
I flere år – ja selv under coronanedlukningen har vi samarbejdet med Rema1000. Bestyreren af den nyåbnede Rema1000 Flemming Braasch henvendte sig til os, og vi begyndte et nyt samarbejde. Derudover donerede Slagter Anders flæskestege.
Derudover stilles der indkøbsvogne op i Rema1000, i Meny og i Netto i Ejby, som folk kan lægge varer i til julehjælp i december.
Vi er meget taknemmelige for samarbejdet og for alle de varer, der bliver lagt i indkøbsvognene.
Derudover kan vi også tilbyde julehjælp i form af overskudsmad, for Rema1000 har valgt at donere alt deres overskudsmad til os, så vi kan dele poser med mad ud lillejuleaften til folk, der bor i vores 6 sogne. Rema1000 holder lukket alle juledagene, så den 23. december kører Flemming Braasch alle overskudsvarer ned i Kirke Hyllinge præstegård, hvor vi så fordeler varerne i poser, der kan afhentes efter aftale.
Julekurv
Julen er glædens tid, men ikke for alle. Hvis man ikke har råd til at holde juleaften for sig selv og sin familie, kan glæden være svær at finde. Derfor hjælper menighedsrådene i vores sogne medborgere uden de store midler. Så har du brug for en julekurv, eller kender du måske en, der kunne trænge til noget hjælp til julemaden, så henvend dig til din lokale sognepræst.
Helst inden den 12. december.
For Kirke Hyllinge og Lyndby til sognepræst
Mette Merrald på [email protected]For Rye og Kirke Sonnerup til sognepræst
Mette Marie Ladekær Gräs på [email protected]For Sæby og Gershøj til sognepræst
Helene Rasmussen på [email protected]