Festivalpladsen på marken nord for Sæby Kirke, Hornsherredvej 436, 4070 Kirke Hyllinge

2. september 2022

kl. 18:00-22:00

Under åben himmel – den grønne kirkefestival

Sæt kryds i kalenderen 2. til 4. september og glæd dig til årets kirkefestival.

Kirkerne i Herslev, Gevninge, Kornerup, Sæby, Gershøj, Skibby, Ferslev og Vellerup glæder sig til at invitere til kirkefestival på marken ud til Hornsherredvej, nord for Sæby Kirke og præstegård.

Fællesskab, gode oplevelser, samvær og gode samtaler, taknemmelighed for naturens ressourcer og gaver, omsorg og respekt for hinanden og for den jord, vi lever af og på samt samarbejde og god opbakning fra mange sider – det hører til grundstenene for kirkefestivalen.

Borgmester i Lejre, Tina Mandrup, holder åbningstalen efter festivalens eget kor har indledt med sang.

Du kan i år opleve koncert med Pil, Erik Grip og Beatles-kopiorkestret Something. Lotte Heise giver talkshow om sig selv og troen, konfirmanderne synger gospel til lørdagens aftenandagt, du kan være med til fællessang i Halmkirken eller slå dig ned og nyde livet på den hyggelige festivalplads. Børnene kan boltre sig på halmlegepladsen, der vil være teater for børne­haverne, naturvandring på Sæby-Gershøj caminoen, der vil være hyggelige boder, flot pyntet og selvfølgelig morgen­andagt ved Verdens ende og festgudstjeneste i Halmkirken. Man kan købe mad og drikke på pladsen. Følg med i programmet på www.trofestival.dk 

Der er fri entré.

Vil du være med i Festivalkoret?
Koret øver i sognegården i Skibby, Selsøvej 4, 4050 Skibby
Fredag den 19. august kl. 17.00 – 20.00
Onsdag den 24. august kl. 17.00 – 20.00
Onsdag den 31. august kl. 17.00 – 20.00

Der er et varmt måltid mad til hver øveaften. Maden koster 50 kr. Korlederne er Ida Ellegaard og Ole Håndsbæk. Tilmelding til Helene til [email protected] eller 2713 9893

Koret optræder:
Fredag den 2. september kl. 18.00 i Halmkirken
Lørdag den 3. september kl. 8.30 ved Verdens ende, i bunden af Birkebækvej i Vellerup sommerby
Søndag den 4. september kl. 11.00 i Halmkirken 

Læs mere i det næste nummer af TRO.

 

DATO Fredag den 2. september kl. 18.00 til søndag den 4. september kl. 12.00
STED Festivalpladsen på marken nord for Sæby Kirke, Hornsherredvej 436, 4070 Kirke Hyllinge