Afgang Sæby kirke kl. 10.00 og Gershøj kirke kl. 10.10. Hjemkomst ca. kl. 15.00.

13. juli 2017

kl. 10:00

Sommertur til Malergaarden i Odsherred

Malergården ligger smukt placeret for enden af en stenet markvej mellem bølgende bakker og ned til fjorden. Malergården blev bygget midt i 30’erne af billedkunstneren Sigurd Swane, som ønskede at flytte fra Hellerup og ud i landlige omgivelser, hvor landbrug, familieliv, kunst, natur og dagligdag kunne gå op i en højere enhed. Malergården er i dag museum, hvor man dels kan opleve rummene, som de var indrettet og blev brugt i familien Swanes tid, dels kan se værker af Sigurd Swane og af andre af Swane-familien.

I hovedhuset kan man opleve den store spisestue, atelieret, den røde stue, havestuen, køkkenstuen, den blå stue, børnenes værelser og Valdemar Rørdams stue, ligesom man kan gå rundt i den meget smukke have. Der vil være rundvisning på Malergården, hvorefter vi spiser medbragte madpakker. Medbring selv madpakke og drikkevarer.

Når vi har nydt haven og de skønne omgivelser, kører vi videre til ”Huset på Næsset” i Udby, hvor der vil være kaffe og kage.

Turen er åben for alle interesserede, uanset hvor man bor. Vi kører i private biler, og når du melder dig til, skal du sige, om du kan køre, eller om du ønsker kørelejlighed med en anden. Det koster 30 kr. for kørsel at deltage i turen, og beløbet går til benzin til dem, der kører. Tilmelding til Helene W. Rasmussen på [email protected] eller 27 13 98 93.