Kirke Hyllinge kirke

10. november 2019

kl. 16:00

Pernille Rosendahl

Pernille Rosendahl er en af de mest markante sangstemmer, vi har herhjemme. I efteråret 2019 kan man opleve hende live, når Pernille drager på en omfattende turné, hvor hun besøger nogle af landets smukkeste rum. 

Efterårsturnéen bringer Pernille Rosendahl til Kirke Hyllinge kirke. I disse intime og stemningsfulde rammer kan sangerinden opleves under ledsagelse af de garvede musikere Søren Vestergaard og Mikkel Damgaard. Musikken vil undervejs blive ledsaget af et smukt lysshow og under koncerterne vil Rosendahl åbne op for publikum og tale om ting, som ligger hende på sinde.

Tidligere har Pernille Rosendahl blandt andet stået i centrum som karismatisk frontfigur i indiepopgruppen Swan Lee og rockbandet The Storm.

Til efterårskoncerten vil vi kunne opleve såvel nyt som ældre materiale fra Pernille Rosendahl. Foruden sange fra soloudgivelserne vil hun optræde med materiale fra de musikalske konstellationer, hun tidligere har indgået i, og så vil vi her også kunne opleve hende fortolke smukke salmer. Der kan forventes et smukt, musikalsk program af det bedste fra Rosendahls hånd.

Pernille Rosendahl er sofistikeret, feminin, eftertænksom og markant i sit udtryk. Dette både ses og høres i hendes unikke lydbillede, der både rummer gribende skrøbelighed og klassisk skønhed. Hun evner at ramme lige dér, hvor følelserne mærkes mest intenst, og med sit store nærvær lukker hun publikum ind og tager dem med på rejse ind i sit fantastiske og enestående musikalske univers.

Billetter koster 250 kr. + gebyr og kan købes via Billetto.dk fra den 10. september 2019.

DATO Søndag den 10. november kl. 16.00
STED  Kirke Hyllinge kirke