Nytår i Gershøj
Nytårsmorgen har sin egen forunderlige stilhed.
Efter nattens bulder og brag, raketter og krudt samler vi os i kirken i al ro og stilfærdighed og hilser det nye år velkomment i eftermiddagsskumringen. Det føles godt at komme ind i kirkens rene rum og være til stede i en times eftertænksomhed. Vi slutter af med at ønske hinanden godt nytår med et glas bobler og kransekage.