Sæby Kirke

29. oktober 2015

kl. 19:30

Nordiske sange i Sæby Kirke

Visesangeren Michael Abel kommer til Sæby Kirke den 29. oktober for i en times tid at synge sange fra Norden. Det sker i forbindelse med “Spil Dansk Ugen”, hvor der i hele Danmark sættes focus på dansk musikkultur i bredeste forstand.

Michael Abel, der kommer med sin guitar, synger denne aften sange af blandt andet Steffen Brandt fra TV2 og Søren Kragh Jacobsen. Man kan også høre viser af Halfdan Rasmussen og en sang komponeret af Carl Nielsen. De to herrer ville i år ville være fyldt henholdsvis 100 og 150 år. Han synger endvidere nogle viser fra Norge og Sverige – mest oversat til dansk og også en eller to af Marianne Harboe og Hans Dals nye salmer. Og sidst, men ikke mindst skal vi synge og nynne med på et par sange.

Michael Abel, der i dagligdagen arbejder som forsvarsadvokat, har uddannet sig på en nordisk viseskole og har i mange år færdedes i det nordiske visemiljø.

Koncerten begynder kl. 19.30, og der er fri entré.