Mellem tårer og smil
Foredrag med Bente Andersen.
Kirken og Børnehaven Birken inviterer i fællesskab til et opsigtsvækkende og tankevækkende foredrag om at blive ramt af voldsom stress-sygdom og om at komme igennem sin sygdom. Bente er et varmt og positivt menneske, og hun ønsker at bruge sin erfaring til at hjælpe andre med at undgå at komme i samme situation.
I sit arbejdsliv var Bente en livsglad og dedikeret medarbejder med en høj arbejdsmoral. Hun brændte så meget for sit arbejde, at hun endte med at brænde sit lys i begge ender.
Med udgangspunkt i sin bog ”Mellem tårer og smil” fortæller Bente i sit foredrag, hvordan det kunne gå så galt. Hun kommer med flere bud på, hvordan vi stopper den stigende stress på arbejdsmarkedet. En ledelse bygget på kontrol og hierarki skal erstattes af tillid og respekt, åben og ærlig dialog. Et alvorligt emne, som Bente på sin naturlige måde krydrer med morsomme indslag og emner til eftertanke.
Fri entré og alle er velkommen.
DATO Tirsdag den 16. januar kl. 19.00-21.00
STED Konfirmandstuen i Sæby præstegård