Maj marked
Kirken i Sæby og Gershøj fejrer foråret med et maj marked i præstegårdshaven med hyggelige forårsboder.
Der vil være udendørs gudstjeneste i haven, kreative værksteder og mulighed for at købe mad, som kan nydes ved langborde under frugttræerne.
Hvis du laver hjemmelavede ting som honning, planter eller andet og har lyst til at have en bod, kan du kontakte Helene på [email protected]
Det er gratis at have en bod, men du skal give en præmie til lotteriet, hvorfra al indtægt går til Folkekirkens Nødhjælps projekt i Kenya, hvor familier får hjælp til at anlægge og holde køkkenhaver. Det giver sund og nærende mad til den enkelte familie, så alle kan spise sig mætte hver dag.
Dato Lørdag den 7. maj. Marked kl. 12.00-18.00. Gudstjeneste kl. 14.00
Sted Præstegårdshaven i Sæby, Hornsherredvej 430