Koncert med Den Følsomme Trio
Rockmuseum for etableret musik i nye klæder. feat. Karla, Lukas, Morits & Bastian
Medlemmerne i Den Følsomme Trio har kendt hinanden siden ungdomstiden i 80’ernes Roskilde. Peter Rahbek og Martin Gerup var med til at starte bandet Dieters Lieder. Jens August Wille startede sin karriere i Roskildes musik- og teaterliv. De mødte hinanden i sommeren 2022 med et fælles ønske om at spille sammen igen. Gerne lidt frit, åbent og sjovt. Det hele passede sammen. Peter havde altid haft lyst til at spille jazztrommer. Jens øvede sig i at spille walking-bas. Martin drømte om at lave et band, hvor jazz og rock kunne mødes, uden at det blev til smart jazzrock eller søvnig loungejazz. Efter et par måneder spillede de til en Stepsahead-jam på Musicon. Her mødte de nogle af de lokale unge talentfulde musikere, poeter og rappere, som i dag er med til deres koncerter.
Den Følsomme Trio består af:
Martin Gerup: Tangenter & vokal
Peter Rahbek: Trommer
Jens Wille: Bas
Med til koncerten d. 12/11 har de: Lukas Ballin; spoken-word
Karla Nabe Altman, saxofon
Morits Brynskov; trompet mm
Bastian Lind Lauritsen; guitar
Tid Søndag den 12. november kl. 16.00
Sted Lyndby kirke