Sæby kirke

4. maj 2019

kl. 10:00

Kærlighedslørdag

Skal I giftes i 2019? Så vil vi starte festligheden med at invitere jer til en kærlighedslørdag.

Kærlighedslørdag er en temadag, der vil gøre os klogere på vielser og traditioner, hvad der skal ske på den store dag, og hvad kærligheden egentlig har med det hele at gøre.

Programmet byder på spændende foredrag, anledning til at lære både traditionelle og nye bryllupssalmer bedre at kende samt mulighed for spørgsmål og samtalebooking hos den præst, man skal vies af.

Præsterne fra Sæby, Gershøj, Kirke Hyllinge, Lyndby, Kirke Sonnerup og Rye vil alle være til stede.

Uanset hvilken af kirkerne man skal giftes i – eller om vielsen skal ske udendørs – så glæder vi os til at møde årets brudepar til en festlig kærlighedslørdag i Sæby kirke.

Der serveres frokost og kaffe undervejs, og det er gratis at deltage. Tilmelding sker via mail til [email protected]

DATO Lørdag den 4. maj kl. 10.00 – 14.00
STED  Sæby kirke og konfirmandstue