Julemarch & gudstjeneste
I år medvirker Walburris spejderne ved gudstjenesten i Rye kirke, første søndag i advent.
Traditionen tro vil man sammen med spejderne kunne deltage i en festlig af faner anført julemarch , med start kl.10.00 fra spejderhytten i skoven, Sonnerupvej nr.13. Herfra marcheres mod Rye kirke, hvor klokkerne byder os velkommen.
Efter gudstjenesten tænder vi juletræet på kirkegården, og spejderne serverer æbleskiver, gløgg og varm kakao.