Rye Kirke

14. februar 2024

kl. 19:00

Hverdagsgudstjeneste Orglet i gudstjenesten

Til denne hverdagsgudstjeneste har vi fokus på orglets betydning i vores gudstjeneste.

I gudstjenesten skal vi høre nogle af Jesper Madsens smukke orgelkoraler og synge de salmer, som passer til. En orgelkoral er et stykke musik, der bygger på en velkendt salmemelodi.

Efter gudstjenesten vil vores organist, Morten Skjoldan Petersen, fortælle om Jesper Madsen og hans orgelkoraler, men også om orglet i Rye Kirke.

Organist og komponist Jesper Madsen blev født i 1957 og døde kun 42 år gammel i 1999. Han var uddannet organist fra Vestjysk Musikkonservatorium. Jesper Madsen var en stor, prisbelønnet orgelspiller, der havde en omfattende karriere som orgelsolist i både ind- og udland. Men han nåede også at komponere en række orgel- og korværker.
Morten vil spille et udvalg af disse fremragende orgelstykker, der er velklingende fornyelser af de velkendte salmer og af dansk orgelmusik i det hele taget.

Der bliver mulighed for at spørge til og samtale om orglet og dets betydning.

DATO Onsdag den 14. februar kl. 19.00
STED Rye Kirke