Rye kirke

4. juni 2020

kl. 19:30

Forårssang i 75-året for Danmarks befrielse 

Forårssang i 75-året for Danmarks befrielse 

I år fejres 75-året for Danmarks befrielse. Det foregår blandt andet ved at genoplive den tradition, som spontant opstod i besættelsesårene: Alsangen. Det, at man samledes for at synge friheds- og fædrelandssange og på den måde skabte fællesskab og optimisme i de mørke år. 

I de senere år er det som om, at fællessangen har været lidt på retur. Man har afskaffet den i skolen, og i andre sammenhænge er den blevet overdøvet af ghettoblastere – populært sagt. Men fællessangen lever heldigvis stadigvæk. I december havde vi julesangaften i Kirke Sonnerup, og der blev sunget igennem så taget løftede sig! Det var en stor fornøjelse. 

Nu gør vi det igen i en nyåbnet Rye kirke aftenen før grundlovsdag: Sangaften i frihedens, fællesskabets og forårets navn! Det hele starter med, at Motetkoret og Vokaltrioen synger nogle godbidder fra årets repertoire. Og i år kommer også vores lille, men gode Ungdomskor og synger et par sange. Herefter er der kaffe og kage, og så går det ellers løs med fællessang og frit valg fra Højskolesangbogen.

DATO: Torsdag den 4. juni kl. 19.30
STED: Rye kirke