Kirke Sonnerup kirke  

13. oktober 2019

kl. 11:00

Festgudstjeneste

Nyt billede i altertavlen – det skal fejres

Søndag den 13. oktober holder vi høst- og festgudstjeneste i anledning af afsløringen af kunstneren Maja Lisa Engelhardts nye billede i vores altertavle.

Om billedet – et gyldent Kristus billede – siger hun selv:

”Billedet koncentrerer sig i udtryk og udformning om, at øjet i det levende rum skal koncentrere sig om et samlende lysende punkt. Et punkt, som også er hele kristendommens samlende punkt, den opstandne Kristus. Guldet i min tavle har den egenskab, at du ikke spejler dig i det, men lyset udefra spejler sig i det og formår på den måde at være lys. Du kan ikke røre ved lyset, men du kan se det og min tanke er, at den synlige form af Kristus via lyset, som han bringer os i sit budskab, synliggør hans tilstedeværelse”

Maja Lisa Engelhardt, der er født i 1956, henter ofte sin inspiration i den danske natur, især i erindringen om barn-dom­mens landskab ved Sejrøbugten og i sin egen kristentro. Hendes form nærmer sig det abstrakte, men ud­gangs­punktet i naturoplevelsen fornemmes både i enkelte genkendelige fragmenter, f.eks. en gruppe gamle egetræer og i farvens fylde, lysets vekslende spil og pensel­strøgenes skiftende karakter.

Maja Lisa Engelhardt har stået for udsmykningen i en lang række danske kirker foruden Viborg domkirke (bronze­døre 2012). Hun har desuden skrevet og illustreret en række bøger med især kristne temaer. Siden 2001 har hun været medlem af kunstnersammenslutningen Corner.

Efter gudstjenesten, hvor Motetkoret medvirker, er menighedsrådet vært ved en kop kaffe og et stykke kransekage, og der vil her være mulighed for at tale med Maja Lisa Engelhardt om hendes billede.

DATO Søndag den 13. oktober kl. 11.00
STED  Kirke Sonnerup kirke