Kirke Hyllinge

25. november 2015

kl. 19:00

En aften i selskab med Søs Fenger

Søs Fenger har de seneste år haft stor succes med sit live-setup på de større scener og på de danske festivaler. Lige for tiden har hun dog valgt også at turnere med mere intimt setup i form af en akustisk trio bestående af Søs Fenger selv samt bassisten Fredrik Damsgaard og guitaristen Jonas Krag. Det er i den form, at hun besøger Kirke Hyllinge kirke i november.Hun siger selv om konstellationen: “Vi kan godt lide det skrøbelige udtryk og den luft og plads, der er til at udfolde sig og komme tæt på publikum, når vi spiller akustisk. Nu vil vi prøve at komme længere ind til kernen og spille nogle udvalgte koncerter som trio. Jeg har to musikere med, som jeg har turneret med i de sidste 12 år, nemlig Fredrik Damsgaard og Jonas Krag. De to kender mine sange så godt, at de kan tilføre dem et ekstra lag og være med til at fortolke dem og improvisere. Vi oplever nærmest en elektrisk stemning i salen, når vi optræder med dette format. Man mærker samspillet mellem os på scenen og kan samtidig glæde sig over sangenes spændvidde også i dette nøgne format”.

Med andre ord: Gå ikke glip af en stor koncertoplevelse!

Entre koster 150 kr. Billetter bestilles på [email protected] eller 46 40 41 34. Der er et begrænset antal pladser, og vi regner med, at der bliver udsolgt, så hvis man vil være sikker på en billet, skal man reservere i god tid.