
Drop-in vielse på valentinsdag
Hvis I har lyst til at blive viet i Lyndby kirke, så har I nu chancen ved et drop-in bryllup.
Med stor tilslutning har Kirke Hyllinge kirke to gange holdt drop-in dåb og drop-in vielse. Nu tilbyder vi igen, at man kan blive viet – eller få sin borgerlige vielse velsignet – og for første gang i Lyndby kirke fredag den 14. februar i tidsrummet mellem kl. 16.00 og kl. 18.00.
Mange tror, at man ikke kan holde kirkebryllup uden det store, dyre udtræk. Det vil kirken gerne modbevise ved at give mulighed for en enkel vielse under uformelle – men alligevel festlige – former. Kom som I er, eller i festtøj – alene eller med familien. I vælger selv.
I behøver ikke at tilmelde jer, I kommer bare, og I behøver ikke at bo i Lyndby sogn for, at I kan blive viet.
Der er dog nogle forudsætninger: Mindst en af jer skal være medlem af folkekirken.
I skal medbringe:
- Billedlegitimation
- Prøvelsesattest fra kommunen. Se hvordan I får den på www.borger.dk/familie-og-boern/Aegteskab-og-parforhold/Naar-I-vil-giftes
Hvis I allerede er blevet gift på rådhuset, skal I medbringe jeres vielsesattest.
Det anbefales at være i god tid med at indhente prøvelsesattesten, som godt kan være nogle uger undervejs.
Yderligere oplysninger kan fås hos sognepræst Lars Munch på 2896 4134 eller [email protected] og sognepræst Mette Griffenfeldt Merrald på 4640 4134 eller [email protected]
Dato: Fredag den 14. februar kl. 16.00-18.00
Sted: Lyndby kirke