Lyndby kirke

14. februar 2021

kl. 15:00-17:00

Drop-in vielse på valentinsdag

Hvis I har lyst til at blive viet i Lyndby kirke, så har I nu chancen ved et drop-in bryllup

Nu tilbyder kirken igen, at man kan blive viet – eller få sin borgerlige vielse velsignet –  og denne gang i Lyndby kirke søndag den 14. februar i tidsrummet mellem kl. 15 og kl. 17.

Mange tror, at man ikke kan holde kirkebryllup uden det store, dyre udtræk. Det vil kirken gerne modbevise ved at give mulighed for en enkel vielse under uformelle – men alligevel festlige – former. Kom som I er, eller i festtøj – alene eller med familien. I vælger selv. I behøver ikke at tilmelde jer, I kommer bare, og I behøver ikke at bo i Lyndby sogn for, at I kan blive viet.

Der er dog nogle forudsætninger:

  • Mindst en af jer skal være medlem af folkekirken

I skal medbringe: 

  • Billedlegitimation
  • Prøvelsesattest fra kommunen. Se hvordan I får den www.borger.dk/familie-og-boern/Aegteskab-og-parforhold/Naar-I-vil-giftes
  • Hvis I allerede er blevet gift på rådhuset, skal I medbringe jeres vielsesattest

Det anbefales at være i god tid med at indhente prøvelsesattesten, som godt kan være nogle uger undervejs.

Yderligere oplysninger kan fås hos sognepræst Mette Griffenfeldt Merrald på tlf. 2089 2503 eller [email protected] og sognepræst Lars Munch på tlf. 2896 4134 eller [email protected] .

 

DATO: 14. februar kl. 15.00-17.00
STED: Lyndby kirke