Rye kirke

31. marts 2020

kl. 19:00

“Det hvide bånd”

Filmklubben Bergman – præsenterer…

I tiden lige før 1. verdenskrig holdes et lille, tysk samfund sammen af en ond blanding af undertrykkelse, vold og dobbeltmoral. Den lokale præst styrer menigheden med hård hånd, og anderledes opførsel tolereres ikke. Særligt børnene holdes nede. Leg og morskab er strengt forbudt. For at børnene ikke skal glemme, hvordan de skal opføre sig, får de alle bundet et hvidt bånd om armen. På overfladen synes alt at være pænt og ordentligt i landsbyen, men da uhyggelige hændelser som ildspåsættelse, selvmord og voldelige overfald pludseligt ryster samfundet, må ordensmagten tilkaldes. Og der skal ikke mange undersøgelser til, før den skinhellige facade slår revner, og ondskaben vælter ud. Det hvide bånd er en skildring af, hvordan ondskaben slår rod og trives i et samfund, hvor mishandling og ensretning er dagens orden. 

Filmen, der er fra 2009, er instrueret af den tyske instruktør Michael Haneke. Den modtog 2010 The Golden Globe prisen, samme år som den blev nomineret til en Oscar for den bedste fremmedsprogede film.

DATO: Tirsdag den 31. marts kl. 19.00
STED: Rye kirke