Den Nye Salmetrio
– Nye salmer & Leonard Cohen fortolkninger
Velkommen til koncert i Sonnerup Kirke med Den Nye Salmetrio, der fortolker Leonard Cohens sange samt nye salmer.
Den Nye Salmetrio har indspillet et album med fortolkninger af nogle af Leonard Cohens udødelige sange. Ikke kun med engelske tekster, men også med danske oversættelser af Anders Dohn og Steffen Brandt. Det er med udgangspunkt i dette album, at Den Nye Salmetrio hylder Leonard Cohens fantastiske sange.
Derudover præsenterer Den Nye Salmetrio en række af de nye salmer i spændende arrangementer med undertoner af både jazz og pop og med masser af solistiske indslag.
Den Nye Salmetrio består af Anette Buonaventzen på vokal, Pojken Flensborg på piano & orgel og Ulrik Bust på saxofon. Alle 3 er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium.
Pojken er også uddannet som organist og har sit daglige virke i Nørremarkskirken i Vejle. Han har spillet i en lang række jazzsammenhænge både som solist og som sideman.
Anette har sunget professionelt i 20 år i både danske og internationale sammenhænge, med bigbands og symfoniorkestre såvel som små konstellationer og i mange forskellige genrer.
Ulrik har primært beskæftiget sig med rock, pop, blues, soul og rock’n’roll. Han har spillet og indspillet med en lang række forskellige danske og udenlandske artister som Peter Belli, Rock Nalle, Anne Linnet, Henning Stærk, Anders Blichfeldt, Ivan Pedersen, Lisa Ekdahl (S) og Lloyd Jones (US).
TID Torsdag den 16. november kl. 19.00
STED Kirke Sonnerup Kirke