Kirke Hyllinge kirke

22. december 2019

kl. 14:00

Demensvenlig julegudstjeneste

Julen nærmer sig, og med den en voldsom trængsel og alarm af glade mennesker, der går i kirke juleaften. 

Det kan være en alt for overvældende følelse, hvis man er demensramt og mest af alt har brug for tryghed, ro og nærvær. Nogle familier ender med at fravælge at gå i kirke med deres kære, selvom det er en mangeårig juletradition. Det er en svær og sorgfuld beslutning, for behovet for at mærke og dele julen sammen med sine kære er der stadig – uanset sygdom.

Lejre provsti holder derfor 4. søndag i advent en demensvenlig julegudstjeneste, hvor roen er i fokus, og julefreden får lov at sænke sig. Gudstjenesten vil have fokus på sanserne som vækkes ved de gamle julesalmer, juleevangeliets ord og duften af den grønne gran. På den måde håber vi at genkalde følelsen af juleaften, og skabe en nærværende og stemningsfuld  stund i kirkens rum. 

Uanset hvor man bor, er man velkommen til at deltage. 

Den demensvenlige julegudstjeneste vil gå på skift i provstiets kirker hvert år.

TID: Søndag den 22. december kl. 14.00
STED: Kirke Hyllinge kirke