Kirke Såby Kirke

18. december 2022

kl. 14:00

Demensvenlig julegudstjeneste

4. søndag i advent i Kirke Såby kirke 

Julen nærmer sig med dens megen trængsel og alarm af glade mennesker i kirken. 

Har man demens inde på livet, kan det føles svært, utrygt og forvirrende at deltage i julegudstjenesten. Det kan gøre, at man tager den sorgfulde beslutning at fravælge julegudstjenesten, selvom det er en mangeårig juletradition. 

Derfor holder Lejre Provsti hvert år en demensvenlig julegudstjeneste 4. søndag i advent. 

Julefreden får lov at sænke sig, og roen giver plads til, at sanserne vækkes med de gamle julesalmer, juleevangeliets glædelige ord og duften af grøn gran og søde klementiner. 

På den måde håber vi at genkalde julestemningen og skabe en nærværende, tryg og fredfyldt julestund i kirkens rum. 

Den demensvenlige julegudstjeneste går på skift i provstiets kirker ved demenspræst Mikela Risum. Uanset hvilket sogn man hører til, er man hjertelig velkommen til at deltage. 

TID Søndag den 18. december kl. 14.00
STED Kirke Såby kirke