Kirken med en usædvanlig granitdøbefont
Vores viden om de middelalderlige ejendomsforhold omkring Kirke Sonnerup er desværre fuld af huller, så det er bygningen selv, der skal fortælle os noget.
Byggematerialet er her som i de andre Bramsnæs-kirker, frådsten, altså kildekalk. Sikkert fra det nærliggende brud i Vintre Møller. Jørlundemesteren dekorerede kirken, så vi skal altså ned omkring 1150, og opførelsestidspunktet er sikkert noget tidligere. Resterne af kalkmalerierne kan vi i dag kun se oppe på loftet over hvælvene, og man skal være ekspert for at kunne fastslå, at billederne forestiller flugten til Egypten og kongernes tilbedelse.
Nede i kirken er der stadig fine bygningsdetaljer, som fortsætter over hvælvene, og de detaljer er med til at fortælle os, at Sonnerup er endnu en af de stormandsbyggede kirker. Vi gætter på, at det er en Hvide-kirke, men vi mangler den endelige dokumentation.
Omkring år 1400 fik skibet slået hvælv, og ca. 100 år senere blev kirken forsynet med tårnet.
Hvis ikke man vidste bedre, ville man tro, at apsiden med de fine, romanske detaljer, var den oprindelige, men det er snyd. Omkring 1875 var kirken næsten faldefærdig og skulle restaureres, og tidens mode sagde, at kirker skulle føres tilbage til deres romanske fortid. Arkitekten, som hed Georg Møller, rev det gotiske kor og apsis ned og byggede nyt i romansk stil i frådsten, og i dette tilfælde ved vi, at han fik genåbnet det middelalderlige brud i Vintre Møller. Det gotiske våbenhus stammer også fra restaureringen i 1875. Han lod også den gotiske skalmuring med tegl fjerne og lavede en ny skalmuring med frådsten. Tilbage står en romansk kirke, som den KUNNE have set ud.
Ved restaureringen blev der fundet kalkmalerier i de fleste hvævlkapper, men de blev overhvidtet igen, og Nationalmuseets konservator, Jakob Kornerup kunne fastslå, at kirken blev dekoreret af maler Lander fra Roskilde “i middelalderlig stil”.
Korets vestside kan fremvise nogle af de bygningsdetaljer, der får os til at tale om en stormandskirke. De to dværgsøjler er eksempler på fornem arkitektur, og hele konstruktionen fortsætter op over de nustående hvælv.
Kirkearkæologerne mener, at kirkeskibet i 1100-tallet kun har haft to vinduer. Det søndre er ødelagt, men det nordre kan stadig opleves, ganske vist tilmuret og lidt beskåret af hvælvet, men vi kan tydelig se de trekvartsøjler, der svarer til korbuens.
Den romanske granitdøbefont er usædvanlig, for den er firkantet og hugget i et stykke. Den er ikke elegant, for de sjællandske stenhuggere blev aldrig så gode til at omgås granit som deres jydske kolleger, men den er stor og solid. Og jævngammel med kirken.
Stolestaderne er kommet til kirken over en hundredeårs-periode fra ca. 1550 til slutningen af 1600-tallet. De er arbejder af forskellige Roskildemestre, og også her har Caspar Lubbeke haft opgaver. Mange af staderne er præget af et rigt entharsia-arbejde, altså udsmykninger med indlagt træ. Her ser vi, hvordan det ser ud førog efter en afrensning.
Litt.: Danmarks Kirker III, Københavns Amt 2. 1946. S. 891-904.
Danske Kalkmalerier 1. 1080-1175.S.124-125
Til toppen af siden