“Kirke Hyllinge kirke lå oprindelig inde i landsbyen, men blev flyttet af en trold”.
Sådan siger sagnet, og den tror vi nok ikke helt på. Kirken ligger på en banke udenfor byen, den ligger højt og meget synligt, og bygmesteren har vidst, hvilket indtryk kirken gjorde, især når man kom fra syd.
Vi kender ikke bygmesterens identitet, men vi ved, at den romanske kirke var forsynet med tvillingetårne og at de romanske kalkmalerier, der kan ses i triumfbuen, er malet af det såkaldte “byzantinsk inspirerede værksted” formentlig omkring 1125. Det gør dem til nogle af vore ældste kalkmalerier.
Vi har at gøre med en herskabskirke, og det er nærliggende at skyde på, at kirken er opført af en af Hvideslægtens medlemmer. Den magtfulde Hvidefamilie sad på store dele af egnens godsrigdomme.
De romanske kirketårne var ikke beregnet til at hænge klokker op i, og hvis man alligevel gjorde det, gik det sommetider galt. Det gjorde det i Kirke Hyllinge d. 3. marts 1761 under en ringning. Tårnene styrtede ned i kirken og fem mennesker blev dræbt. Vi ved ikke, hvordan tvillingetårnene var konstruerede, men skibet er meget langt i forhold til bredden, så vi må nok tro, at tårnenes østside har hvilet på arkader inde i den nustående kirke. Vi kan gætte på et herskabsgalleri på 1. etage, men ethvert spor, der kunne støtte vores gætterier, forsvandt ved sammenstyrtningen.
Det eneste af den romanske kirke, der stadig står her, er koret og apsiden, og apsidens elegante rundbuefrise på ydermuren er også et af de tegn, der fortæller os, at vi står overfor en stormandsbygget kirke.
Koret fik slået hvælv omkring 1350, og det samme gjorde skibet formentlig, men de hvælv blev selvfølgelig ødelagt i 1761, så vi ved ikke, om der har været kalkmalerier i skibet, men kor- og apsidehvælvenes udsmykning er udført af Isefjordsmesteren i midten af 1400-tallet.
Der kom meget renæssance-inventar ind i vore kirker i midten af 1600-årene, og det har været gyldne tider for leverandørerne i bl.a. Roskilde. Det er også derfor, at man med en vis sikkerhed kan pege på Brix Snedkers Roskilde-værksted som en mulig leverandør til den overdådige altertavle i bruskbarok.
1600-tals altertavlen er noget af det mest bruskbarokke, man kan forestille sig, og man kan få megen tid til at gå med at finde halvskjulte engle og børn i de vildtvoksende volutter og alle de andre stilelementer. I topstykket ses Christian d. 4.s kronede monogram også i bruskslyng, og da kirkeejeren i 1631, da tavlen blev skabt, var Kronen, er tavlen sikkert også en gave fra kongemagten, og det har skullet ses.
Korbuekrucifikset, som hænger over triumfbuen, er et sent arbejde, omkring 1510, og tilskrives sædvanligvis det værksted, vi kalder Næstved-mesteren. Danmarks kirker kan fremvise den største samling bevarede korbuekrucifikser i Europa, og det skyldes en sjov tilfældighed, at de undgik reformationens billedstorm. I den første lutheranske kirkeordinans fra 1537 stod der nemlig, at offentligt skrifte skulle afholdes “under krucifikset” , og så var præsterne jo nødt til at lade det katolske symbol blive hængende. Det offentlig skrifte blev ikke afskaffet før engang i begyndelsen af 1800-tallet, og derefter blev mange korbuekrucifikser flyttet over på en væg, men kunstværkerne havde overlevet.
Korbuens tre medaljoner, Maria flankeret af to apostle, hører til blandt de ældste bevarede romanske kalkmalerier i Danmark, og moderne kunsthistorikere daterer den nu så tidligt som omkring 1125. Vi kalder værkstedet for “Det byzantinsk inspirerede” , og vi finder lignende dekorationer i Kirkerup, i Gundsømagle og i Sæby i Holbæk amt. I Sæby kender vi ejendomsforholdene så tidligt som i 1100-tallet, da såvel gods som kirke tilhørte Hvideslægten. Vi tillader os en kunsthistorisk vurdering på baggrund af billederne og mener, at også Kirke Hyllinge har tilhørt nogle generationer af familien.
Korhvælvets gotiske kalkmalerier tilskrives Isefjordsmesteren, og det regnes for at være et af værkstedets mest levende og fantasifulde. Den norske helgenkonge, Olaf, sejler med sit skib, og det er så meget bølgegang, at en mand fra hans følge må brække sig ud over rælingen. Det myldrer med djævle, der forsøger at slæbe syndere til helvedes gab (det er sådan en som ham her) samtidig med, at Maria samler de frelste under sin kappe.
Kirken gennemgik en totalrenovering fra 2013 – 2015. En fin bevilling fra Augustinusfonden gjorde det muligt at få kalkmalerierne restaureret, ligesom en stor gave fra en privatperson gjorde det muligt at få nye billeder på prædikestol og rygskjold udført af kunstmaler Lars Rasmussen, Roskilde.
Litt.: Danmarks Kirker III, Københavns Amt 2. 1946, S. 905-20
Danske Kalkmalerier Bd. 1. 1080-1175
Andersen, Michael: Stormandsgårde ved kirkerne i Rye og Kirke Hyllinge på Sjælland. En foreløbig rapport. Medeltida husbyggande, Lund 1989.
Til toppen af siden