2. september 2016

kl. 18:00

TRo – økologisk kirkefestival fylder 5 år i år

De ti kirker i Ferslev, Vellerup, Skibby, Sæby, Gershøj, Kirke Hyllinge, Lyndby, Gevninge, Kornerup og Herslev samarbejder for 5. år i træk om at tilrettelægge TRO – økologisk kirkefestival. Takket være et godt samarbejde og en uvurderlig opbakning fra lokalsamfundet, fra såvel kommune, skoler, institutioner, som foreninger og erhvervsliv er det muligt for os at holde festivalen. Det overordnede tema for festivalen bliver i år ”bæredygtige fællesskaber”. Der bliver nok at glæde sig til, bl.a. en stor, festlig middag med mad, mennesker og musik fra forskellige egne af verden, som holdes i Halmkirken fredag aften, andagt med udsigt ud over den smukke Vellerup vig lørdag morgen, talks i præstegårdshaven lørdag eftermiddag, gjaldende gospelworkshop for konfirmander i Halmkirken lørdag eftermiddag og den store øko-gudstjeneste i Halmkirken søndag formiddag.

Læs mere om festivalen på hjemmesiden www.trofestival.dk