Kirke Snnerup kirke

18. december 2016

kl. 11:00

Suzi Apelgren synger julefreden ind i Kirke Sonnerup

4. søndag i advent – en travl søndag lige op mod jul. Vi vil gerne skabe et lille frirum midt i al trængslen og alarmen, og derfor har vi bedt sopranen Suzi Apelgren om at komme og medvirke ved gudstjenesten, hvor kirkernes børnekor går Lucia. Tidligere var det tradition at samles, unge og gamle, i mørkningen. Et levende lys blev tændt, og der blev læst højt fra Bibelen, mens mørket og roen sænkede sig. I fællesskabets tryghed overgav man sig til eftertænksomhed og fred i vintermørkets favntag. Gudstjenesten 4. søndag i advent vil stå i fællesskabets og fordybelsens tegn. Vi lader mørket og roen herske og kirken vil derfor kun være oplyst af levende lys.