Kirke Hyllinge kirke

28. januar 2015

kl. 17:00

Musikfortælling for børn med Paul Banks og Charlotte Halberg

I 20 år har Paul Banks og Charlotte Halberg begejstret børn (og deres medfølgende voksne) med deres musikfortællinger. De har optrådt hundredvis af gange på børnehaver, skoler, biblioteker, foreninger – alle steder, hvor børn kan samles om god musikalsk underholdning. Deres turnéer har bragt dem til alle afkroge af landet

– og endda til Grønland.

Og nu kommer de så til Kirke Hyllinge med deres nye forestilling “Jupiters øje”. En musikfortælling for børn mellem 5 -10 år.

Den største planet i vores solsystem er gasplaneten Jupiter. Den er enorm, og på dens overflade er et område – større end hele Jorden – hvor en voldsom storm har raset i mindst 400 år! På billeder af Jupiter ligner området et kæmpestort øje.

Hvordan er der mon ude i rummet? Og hvordan er det egentlig at flyve i månedsvis i en uendelig sort nat om-givet af milliarder af funklende stjerner? Hvordan er det at være vægtløs?

“JUPITERS ØJE” handler om pigen Olga og astronomen Professor Olsen og deres rejse til Mars. Historien tager sin begyndelse, da professoren bliver Olgas nye og meget støjende nabo. Ved en fejl kommer Olga med på professorens rejse til Mars!

Dette er blot den første af adskillige dramatiske begivenheder i en koncertfortælling fyldt med sange og musik.

Vi serverer pizza i våbenhuset bagefter.

Tilmelding til [email protected] eller 46 40 41 34 senest onsdag den 21. januar.