7. oktober 2017

kl. 18:00

Lutherspil i Lejre Provsti

En stormfuld efterårsaften i 1550 banker det på porten til Kalundborg slot.  Her sidder kong Christian II som livstidsfange. Ind ad døren træder Peder  Palladius, den første protestantiske biskop over Sjælland, og hans ærinde  er at overbringe kongen et frisk eksemplar af en komplet oversættelse af  Bibelen til dansk, som netop er færdiggjort. Peder Palladius havde studeret i Wittenberg i Tyskland under Martin Luther, og han var en af de første i Danmark, der sluttede sig til Luthers tanker.

Katolsk eller luthersk! er et nyskrevet skuespil, der fører os ind i historien om reformationen i Danmark. Forfatteren til stykket er Sten Kaalø, og  instruktøren er Kaspar Rostrup. Stykket opføres af skuespillerne Christian Steffensen, Sofie Topp-Duus og Christian Mosbæk. Efter forestillingen er der en let anretning, Luther-øl og musik, som den lød på Luthers tid i sognegården.

Oplev det fredag den 6. og lørdag den 7. oktober kl. 18.00 i Hvalsø kirke.

Entrè 100 kr. Billetter købes på www.billetto.dk fra den 1. september.