Kirke Sonnerup kirke

4. marts 2018

kl. 11:00

Gudstjeneste efterfulgt af foredrag af Villy Søvndal

Vi samles først til gudstjeneste. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved et let traktement. Derefter holder Villy Søvndal foredrag om emnet: ”Med håbet som drivkraft”.

Vi må aldrig stoppe med at tro, at vi kan redde verden. Det er Villy Søvndals budskab i sin meget personlige debatbog ”Med håbet som drivkraft”, som udkom sidste år. Bogen tager afsæt i Villy Søvndals egen beskedne opvækst i en vestjysk bondefamilie og hans efterfølgende rejse ud i den store verden. Læseren møder Villy Søvndal som ung venstrefløjsaktivist og erfaren politiker og får et sjældent indblik i bagsiden af international politik og beretter samtidig om verdens sande tilstand i dag, og hvor den kan bevæge sig hen, hvis vi kæmper for det.
Verden bevæger sig lige nu fremad med styrtende fart; den gennemsnitlige levealder vokser, børnedødeligheden styrtdykker, den absolutte fattigdom er halveret, uddannelsesniveauet kloden over stiger, der er flere demokratier end tidligere, og mange låste konflikter er på vej til at blive løst eller i hvert fald tøet op.

Så måske ser det hele ikke så slemt ud, som vi går og tror? Med håbet som drivkraft kan det hele derfor meget vel ende positivt, hvilket er temaet for Villy Søvndals tankevækkende foredrag.